To helt forskellige halvlege

To helt forskellige halvlege

Tagline

Fortuna bevarer sin førerstilling i 3F-ligaen efter søndagens hjemmekamp mod BSF. Det blev til en overbevisende sikker 7-0 sejr mod…

Mere...
Vi skal sætte os på spillet fra start

Vi skal sætte os på spillet fra start

Tagline

Vi gør alt, for at søndagens kamp bliver en fodboldmæssig oplevelse.BSF er et meget spændende hold, der gennem de seneste…

Mere...
Årets første nederlag

Årets første nederlag

Tagline

Intet ville lykkes for Fortuna – måske bortset fra en enkelt scoring – da det lørdag blev til årets første…

Mere...
Så er der topkamp i 3F-ligaen

Så er der topkamp i 3F-ligaen

Tagline

For anden gang i grundspillet mødes 3F-ligens to tophold Brøndby og Fortuna. Det sker lørdag den 11. november kl. 13:00.…

Mere...

JR - John Robert Larsen - død

jrx Kopi
Fortuna og Dana Cup har mistet en ildsjæl, der for over 50 år siden for alvor satte skub i kvindefodbolden i Hjørring og for 36 år siden tog initiativ til grundlæggelse af den ungdoms fodboldturnering – Dana Cup – der skulle vise sig at blive en af Verdens allerstørste og et enormt aktiv ikke alene for ungdomsfodbold, men også for Hjørring by og egn.
John Robert Larsen, som hele verden lærte at kende under navnet JR, blev 75 år gammel.
JR bisættes fredag den 10. hovember kl. 13:30 fra Sct. Cathrinæ Kirke.
Familien ønsker, at de, der ønsker at skænke JR et sidste minde, frem for at købe blomster sender et beløb til John Roberts Fond, der tilgodeser fodboldungdom. Fondens konto findes i Spar Nord med reg.nr. 9001 kontornr. 4586928452.
For 10 år siden mistede JR sin hustru Gerda. Han overleves af sønnerne Jimmy og Tommy.
JR blev født og voksede op i Toftegade i Hjørring. Der blev spillet meget fodbold i gaden, og da han nåede en passende alder, var det helt naturligt, at han blev meldt ind i fodboldklubben AIK Hjørring Frem.
JR var ikke så gammel, inden hans interesse i og talent for lederarbejde viste sig. Så han kom til at bestride opgaver som træner, bestyrelsesmedlem og meget mere.
Fodbolden var en meget stor del af hans dagligdag, men en uddannelse klarede han også.
JR kom i lære hos trælastvirksomheden Møller Lee – datidens Byggemarked. Efter endt læretid ønskede han at prøve andet, og det blev til et job på Hirtshals Fiskeauktion.
Det var i perioden i Hirtshals, JR fik ideen til Dana Cup, og den første turnering blev spillet i 1982. Det skete 20 år senere end han var initiativtageren til kvindefodboldklubben Fortuna. Det var da også Fortuna, der animerede til Dana Cup. Fodboldklubben ville fremad, og det krævede flere penge, end der kunne samles ved traditionelle bankospil.
I begyndelsen var Dana Cup af en størrelse, som JR kunne overkomme samtidig med at han passede arbejdet på fiskeauktionen. Herfra havde han dog også – ikke altid med auktionsmesterens viden - kontakt med klubber Verden over. I 1984 blev Dana Cup-arbejdet dog så omfattende, at JR blev ansat her.
JR havde altid en formidabel evne til at samle folk om sig, og hans energi og initiativ smittede i en grad, så det hele blomstrede. Det gjorde Dana Cup og det gjorde Fortuna med stadig bedre resultater. Det var organisationer præget af sammenhold.
Fortuna og Dana Cup blev JR’s liv. Her tilbragte han størsteparten af sin tid – som manager i Fortuna og direktør i Dana Cup.
Engagementet i Fortuna bragte ham i kontakt med hele den danske fodboldverden, hvor han inden for kvindefodbold blev en institution. Han blev hædret med DBUs sølvnål, og var naturligvis æresmedlem i Fortuna.
John brasilianere
Jockey mm
JR kæmpede for at gøre Dana Cup international, og det er lykkedes. Specielt stod brasilianske fodboldspillere hans hjerte nært.
Dana Cup satte ham i kontakt med hele Verden. Hvad enten de kom til Dana Cup fra Brasilien, Canada, Rusland, Nigeria, Australien eller Skandinavien, var det altid JR, der skulle hilses på og snakkes med.
Ligeså meget som Dana Cup blev en institution i fodboldverdenen blev JR det.
Da JR stoppede sit daglige virke i Dana Cup i 2012 forblev han aktiv i Dana Cups bagland, hvor der blev sat pris på hans store erfaring, og det i en sådan grad, at han i 2016 blev udnævnt til Ærespræsident.
I den travle fodboldtid fik JR lige for en kort tid – en periode i 80’erne – tid til byrådsarbejde. På det tidspunkt viste det sig dog at være for ”stillestående” i forhold til JRs temperament.
I de seneste år blev aktiviteten med lokalpolitik genoptaget og denne gang til stor glæde for JR selv og for hans gruppe i byrådssalen. Nu kom socialdemokratiet og Hjørring Byråd til at nyde gavn af hans store lokale indsigt.
Pin It
SponsorBar
facebook_page_plugin