Seneste 3F nyheder

Til lykke med fornem placering!

Holdet 1 division IMG 0540
Det er endnu engang slået fast, at Fortuna er Danmarks bedste kvindefodboldklub. Det sørgede andet holdet i 1. division for i weekenden. Med en sikker 4-0-sejr over VSK Århus placerede holdet sig på divisionens anden plads, en placering, der egentlig berettiger til kvalifikationsligaen, men for Fortuna kan naturligvis ikke have to hold i 3F-ligaen, så Fortunas 1. divisionsspillere må se til, at andre kæmper om at komme højere op - op til 3F-ligaen, som føres af Fortunas førstehold.
Fra 1. divisions vest kreds bliver deltagerne i kvalifikationsligaen nu Vildbjerg og FC Thy-ThistedQ, mens holdene far øst kredsen bliver Greve og B93. De fire hold udgør sammen med de to lavest placerede 3F-hold forårets kvalifikationsliga, hvorfra to rykker op i 3F-ligaen (Kvindeligaen)
Men nu kan Fortunas 1. divisionshold gå i vinterhi med en 2. plads kun et points efter vinderen Vildbjerg.
I Fortuna glæder vi os over den fornemme indsats – ikke mindst fordi det er slået fast, at klubben har en lang række unge talentfulde spillere, der kæmper for at avancere og står på spring for at erhverve plads på liga-holdet. Det er tegn på, at der venter en grøn fremtid!
Tak og til lykke piger, trænere og ledere!
Pin It
SponsorBar
facebook_page_plugin