Seneste 3F nyheder

Fortuna hjem med international erfaring

IMG 1270red
Kampe mod to af Europas tophold er med til at klæde Fortuna på til efterårets kampe i såvel 3F-ligaen som – ikke mindst – i UEFA Womens Champions League, hvor Fortuna jo i de første to kampe møder italienske Fiorentina. Fortuna har ved Gipuzkoa Elite Women Football Cup i San Sebastian i Nordspanien fået en spillemæssigt, enorm international erfaring.
Fortuna spillede udmærket i de to kampe mod først Atletico Madrid fredag og søndag formiddag mod Real Sociedad.
Der blev leveret en heroisk indsats i begge kampe. Der blev spillet nydeligt bold, men man kan godt ønske sig lidt større effektivitet omkring afslutning. Fredagens kamp endte uafgjort 1-1 med spansk scoring i overtid. Atletico Madrid gik herefter videre på straffespark.
IMG 1265 redI søndagens kamp kom Real Sociedad foran allerede efter 21 minutters spil. Fortuna fortsatte ufortrødent og var tæt på en hovedstødsscoring i det 29ende minut, men det endte med, at det spanske hold gik til pausen med en føring på 1-0.
I 2. halvleg begyndte Fortuna nydeligt og tilspillede sig enkelte store chancer, men det blev Real Sociedad, der scorede i kampens 62. minut.
2-0-føringen holdt i 12 minutter. Det var en periode, hvor Fortuna spillemæssigt brillerede. Men man skulle helt hen til 74. minut, inden danskerne reducerede. Da var det Florentina Olar der med et fladt langskud sendte bolden i mål.
Herpå pressede Fortum, og man sad så småt og ventede på en udligning. Men i stedet blev det Real Sociedad, der scorede i overtid, så kampen endte 3-1.
Fortuna-spillerne kunne nu – efter de hæsblæsende opgør – slappe en anelse af, og det ske naturligvis med at se på fodbold.
Det var finalekampen i Gipuzkoa Elite Women Football Cup mellem Atletico Madrid og Paris Saint-Germain Fortuna, som skulle følges. Og her viste det sig snart at PSG var turneringens absolut bedste hold på intet tidspunk efterlod de elegante franskmænd nogen som helst tvivl om, hvem der var toppen. Det blev til en PSG-sejr på 4-1. Atletico Madrids trøstemål blev scoret i kampens sidste minut.
Nu går turen hjem til Danmark, hvor der venter liga-kampe og UEFAWCL-opgør. Med de erfaringer Fortuna bringer med sig fra turneringen i Spanien, er der ikke tvivl om, at Fortuna nu kan sende et velforberedt hold på banen.
IMG 1267red
Pin It
SponsorBar
facebook_page_plugin