Seneste 3F nyheder

Thisted skal på løbetur

S nerle Thy Thisted 37J5389 red
Fortuna har dobbelt så mange points som og en kamp færre end lørdagens modstander FC Thy – Thisted. Med 14 points for 6 kampe på 3F-ligaens andenplads har Fortuna 7 points ned til Thisted, der er rækkens nr. 6 med 7 points for seks kampe. Samtlige 7 points har Thisted hentet på hjemmebanen, hvor thyboerne indtil nu er ubesejret.
Der har været en kort kamppause for Fortuna, men nu er holdet altså parat til pointjagt.
- Thisted er som oprykker kommet ganske fint fra start og bør være sikret en ny sæson i 3F Ligaen, siger Fortunas assistenttræner Peter Enevoldsen.
- Vi vandt det første møde hjemme med 5-1 i en kamp, hvor vi brændte mange chancer især i 1. halvleg, men efter pausen scorede vi, så vi vandt fuldt fortjent.
Thisted er stadig ubesejret på hjemmebane med to sejre og én uafgjort. Så vi skal være klar fra start og sætte os på kampen med vores fysik.
Vi skal holde tempo i spillet og få Thisted ud at løbe efter bolden. Hvis vi gør det, skal vi nok komme til de chancer, der giver mål og sejr på Sparekassen Thy Arena.
Fortuna slæber stadig den kedelige uafgjorte sæsonstart med sig. Kun et point mod BSF betyder, at holdet er to points efter førerholdet Brøndby.
Umiddelbart ser det ud til, at Brøndby står over for en mere overkommelig opgave her i weekenden. Københavnerne møder bundholdet Odense Q på Fyn. Der skulle ikke være megen tvivl om, hvor de tre points havner. Så kan Fortuna blot håb på, at der også hentes tre points i Thisted, så afstanden til førerholdet forbliver på de to mål.
Kampen i Thisted spilles på Sparekassen Thy Arena, og der er kampstart lørdag kl. 12:00.
 
Pin It
SponsorBar
facebook_page_plugin