Frederikke på "hjemmebane"

Frederikke 37J5575RED

Når Fortuna fredag kl. 19 løber ind på Sparekassen Thy Arena i Thisted er en af holdets landsholdspillere på ”hjemmebane”. Frederikke Skjødt 1601redThøgersen kom til Fortuna fra sin barndomsklub i Thisted i juni 2013. I Fortuna har Frederikke spillet 170 kampe med førsteholdet, og når hun går på ”hjemmebanen” er hun stærk på vej mod sit 175 kampjubilæum.
Det er en spiller, der har gennemgået en enorm udvikling, som kommer hjem til Thisted fredag aften. Det er blevet til 46 kampe på det danske A-landshold og 46 kampe på forskellige ungdomslandshold.
Det er i øvrigt et stærkt motiveret Fortuna-hold, der tager til Thy. Slutspillet er kommet godt i gang. I tre kampe er der hentet syv points. Efter en lidt uheldig start, hvor kampen mod Kolding Q endte 1-1, er det blevet til hjemmesejr på 6-0 over BSF og udesejr på 3-0 over VSK Århus. Desuden har holdet vundet tre pokalkampe, og skal nu spille pokalfinale mod Brøndby.
Fortuna indtager ligaens andenplads med 15 points, hvilket er fire points efter førerholdet Brøndby, og så er der syv points ned til nummer tre, BSF.
Thisted er kommet knap så godt i gang med slutspillet, som blev indledt uden points, og der er stadig et stort 0 på pointstavlen.
Det er således et hold storfavoritter, Fortuna sender til Thisted på fredag, så der skulle gerne være yderligere tre points på tavlen, når holdet efter et par timers slid i Thisted igen drager østpå!

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin