Fortuna sat op til Odense Q

RED 37J8707x

Sejr på 2-0 over AaB i pokalturneringen og sejr over BSF på 4-1 i ligaen motiverer Fortuna til revanche i weekendens udekamp i Gjensidige Kvindeliga mod Odense Q lørdag kl. 13.
Et nederlag til fynboerne på Nord Energi Arena for 14 dage siden rumsterer stadig i hovederne på spillerne, og der er et indædt ønske om at revanchere sig.
-Spillerne er yderst motiverede forud for kampen i Odense. De ønsker revanche, siger cheftræner Carrie Kveton.
- I pokalkampen onsdag mod AaB – som vi jo vandt 2-0 - lod vi nogle af nøglespillerne sidde over og tage et velfortjent hvil. Vi ville være sikre på, at pigerne er friske til lørdagens kamp i Odense.
Det betød at endnu flere af de unge spillere fik en chance.
Odense Q er et hold, der står defensivt og har alle spillere med hjem for at forsvare i feltet og stå bag i overgangene. De har en spillestil, som vi respekterer. Så må vi sætte ind med det, der er vores styrke. Vi skal spille med tålmodighed og udnytte de chancer, der opstår.
Jeg ser frem til den her kamp.
Kampen i Odense kan også betragtes som en generalprøve til Fortunas returkamp i UEFA Womens Champions League mod albanske Vllaznia. Den kamp spilles onsdag kl. 18 på Nord Energi Arena.
Her skal Fortuna kæmpe ud fra en position med en udesejr i ryggen, hvilket normalt er en fordel.
Fortuna vandt 1-0 i Albanien.

 

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin