Fortuna klar med ny cheftræner

Red VID3361 

Ligaens tophold satser på den unge linje, og det afspejler sig i træneransættelsen

Så er spændingen om, hvem der skulle føre Fortunas tophold i Gjensidige Kvindeligaen videre, udløst, Afløseren for Carrie Kveton, der valgte at tage mod udfordringer i sit amerikanske hjemland, er fundet.
Klubbens nye cheftræner bliver 27-årige Niclas Hougaard Hansen, der tiltræder den 1. januar. Fra den dato begynder hans arbejde med de 22 spillere, der udgør liga-truppen, og målet for foråret er bevarelse af førerpositionen, og dermed det danske mesterskab. I klubben ser man også gerne, at holdet arbejder sig videre mod pokalmesterskabet.
Red Niclas 0g Peter VID3376- Vores valg er faldet på en yngre træner, der har A-licens, og som vi kender godt, efter at han i halvandet år har været cheftræner for klubbens hold i U18DM - et hold han i foråret vandt det danske mesterskab med og som han nu afleverer på en førsteplads i U18DM, siger sportschef Peter Enevoldsen fra Fortuna.
- Mange unge trænere er ”computertrænere”. Vi har oplevet Niclas som en særdeles dygtig træner på banen, hvor har kommunikerer fantastisk med sine spillere.
Jeg tror, at det også har stor betydning, at han på forhånd kender rigtig meget til de spillere, han skal have med at gøre.
De fleste af dem, der er med i førsteholdstruppen, har Niclas haft med at gøre som U18-træner. Med ansættelsen af Niclas fortsætter vi den unge linje, som har været så udpræget gennem den første halvdel af sæsonen. Her er der, efter at mange efter sommeren søgte til udlandet, virkelig fornyet. I stedet for at hente fra udlandet har vi benyttet de unge talenter, der kommer til Fortuna via Dana Cup Academy.

Træning i gang den 6. januar

Efter det gode efterår, hvor Fortuna placerede sig helt i toppen, skal der nu følges op i foråret. Træningen begynder den 6. januar, og så går det slag i slag. Den 15. januar er der træningskamp i Berlin mod et stærkt tyske hold, Turbine Potsdam. Umiddelbart herefter deltager holdet sammen med 7 andre hold i en indendørs turnering i Berlin.

Den 14. og 21. marts skal der spilles semifinalekampe mod FC Nordsjælland Farum i Sydbank Pokalen, så går Fortuna over i selve turneringen, hvor kvalificering til UEFA Womens Champions League er det store internationale mål.
Når Niclas Hougaard Hansen taget fat har han ikke alene truppen med sig, men der er solid stab bestående assistenttræner Dan Skov, målmandstræner Ramus Enevoldsen, fysisk træner Mads Lærke, holdlederne Anne Mette Christensen og Janne Madsen samt fysioterapeuterne Nicolas Rasmussen og Caroline Urth.

Ny U18DM træner

Fortuna lader naturligvis ikke det talentfulde U18DM-hold i stikken, når deres træner rykker op til liga-holdet.RedU18 og Peter VID3381
Sportschef Peter Enevoldsen har lavet aftale med den 30-årige Rene Thorsted, der fra årsskiftet tiltræder i Fortuna. Peter Thorsted har i de seneste to år fungeret som talent- og udviklingstræner i Hjørring Idrætsforening. Tidligere har han i nogle år arbejdet som ungdomstræner i AaB for øvrigt sammen med Niclas Hougaard Hansen. Nu kommer han altså til at holde U18-spillerne i toppen og lever spillere til førsteholdstruppen.
Peter Thorsted har A-licens som træner.

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin