Fortuna fik drømmestart i Farum

FCN FHJ low res 4RED

Det unge Fortuna-hold og trænerteamet virkede som de mest rutinerede

Fotos: Dejan Obretkocic/Gonzales Photo

Så kan man ikke forestille sig en bedre opvågning fra Corona-dvalen end den de unge spillere fra Fortuna Hjørring tillod sig på Right to Dream Park i Farum. På papiret stod holdet fra FC Nordsjælland som det mest ruinerede. Men Fortuna lod papir være papir og viste, at det er på banen, kampen skal vindes. Det endte med et 0-2-resultatet, så Fortuna kunne tage bussen hjem til Hjørring med fuldt humør i bagagen.

FCN FHJ low res 3REDEfter ritualer skabt af bl.a. coronaen og i sympati med kampen mod racisme gik det så løs på banen. I den første knap halve time var spillet meget søgende, men for Fortunas vedkommende totalt disciplineret, en organiseret disciplin, der efter 29 minutter førte til Fortunas første scoring. Holdets topscorer Caroline Møller sendte med et fladt, kontrolleret langskud fra straffesparksfeltets kant bolden i mål til 0-1.
Stillingen holdt halvlegen ud, og da holdene efter pausen igen var på banen, blev der demonstreret søgende sikkert spil fra Fortunas side. Ikke et øjeblik var noget overladt til tilfældigheder, og det tog pynten af FC Nordsjælland, der ikke formåede at spille sig til farlige chancer.
25 minutter inde i anden halvleg afsluttede Sofie Lundgaard et pres på Nordsjællands med at sparke bolden i mål til slutresultatet 0-2.
Anden halvleg var – på grund af lyn og torden – standset i 12 minutter. Denne ufrivillige pause benyttede Fortuna-spillerne sig til mental oprustning, så der kunne spilles ualmindelig smukt, målrettet og sikkert fodbold frem mod slutfløjtet.
Der er stor anerkendelse til samtlige Fortuna-spillere og til trænerstaben. Cheftræner Niklas Hougaard havde sin ligadebut med denne kamp. Og der hersker ikke tvivl om, at hans engagement, indsigt og respekt for spillerne meget væsentligt bidrog til det fornemme resultat.
Undervejs foretog Fortuna fem udskiftninger. Signe Carstens, Mathilde Carstens, Rebekka Frederiksen, Ida Guldager og Julie Haugaard kom på banen, hvor de erstattede Karen Holmgaard, Sofie Lundkvist, Caroline Rask, Sara Thrige og Sanni Franssi.
Fortuna, der fører slutspillet, har sin næste kamp hjemme mod VSK Århus på lørdag den 13. juni kl. 14. Når der fløjtes op på Nord Energi Arena er der chance for, at det bliver med tilskuere på. Det tyder på, at corona-båndet løsnes yderligere, så der må være op til 500 forsamlet på stadion.
Med Fortunas start i Farum og publikums længsel efter igen at opleve en fodboldkamp, kan der ventes en del tilskuere!

20200606 FCN FHJ low res 2

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin