Fortuna lejer amerikaner

RedigererIMG 0960

23-årige amerikanske Machaela George er ved at blive gjort klar til at gå på banen for Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeliga. Den amerikanske spiller kommer til Hjørring fra OL Reign, hvor hun er med i den kendte amerikanske topklubs trup. Hun var på banen i USA i NWSL- turneringen i sommer. Fortuna har lejet Machaela George for resten af året,
Lejeaftalen er godkendt hos DBU og nu afventer hun, sammen med Fortuna, blot accepten hos myndighederne og spilletilladelse.
- Vi har lejet Machaela George, fordi hun er en alsidig spiller, med et højt niveau på flere positioner. Machaela er en fysisk stærk spiller, der kan dække store områder. Med sin power og løbevillighed kan hun tilføje vores hold en række ekstra fordele, når vi skal i kamp, siger cheftræner Niclas Hougaard.
- Machaela kommer også til at gøre en forskel for os på sidste tredjedel, hvor hun med sin fart og power samt farlighed omkring indlæg og gennembrudsspillet vil skabe fordelagtige situationer. Sidst, men ikke mindst, kommer hun til at bidrage til et i forvejen virkelig stærkt træningsmiljø. Her kan hun være med til at presse medspillerne til det yderste.
Machaela George har kontrakt med OL Reign til og med sæsonen 2022, og skal altså i de fire måneder af dette kontraktforløb udvikle sig i den grønne Fortuna-bluse. Hendes position er back/kant. Herfra skal hun bidrage til at Fortuna holder sig i toppen af Gjensidige Kvindeliga og opnår acceptable resultater i UEFA Womens Champions League her i efteråret.

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin