Fortuna antager daglig leder

20190706 Nikolaj Fortuna

Den 1. september tiltræder 28-årige Nikolai Leth Klinge som daglig leder i Fortuna Hjørring.

Efter at Jette Andersen valgte at koncentrere sig om direktørposten i Dana Cup har Fortunas bestyrelse haft til opgave, at finde en person, der kunne overtage de opgaver, hun løste som formand i Fortuna. Medlemmerne i den nuværende Fortuna-bestyrelse har ikke mulighed for at rumme dette arbejde.
- Vi ved, at der er meget at se til i det daglige i Fortuna, og at det er mere end folk med traditionelt arbejde kan overkomme.
Vi er i gang med et tidkrævende klubudviklingsprojekt. Derfor prioriterer bestyrelsen at udstikke rammer, som medvirker til at udvikle klubben i positiv retning. Bl.a. skal vi fastholde spillere, trænere frivillige og ansatte, siger formand Birgit Christensen.
- Bestyrelsen har ikke til opgave at køre den daglige drift. Derfor har vi besluttet, at tilknytte en daglig leder, der får en lang række ledelsesfunktioner og samtidig skal have ansvaret for, at idealerne omkring Fortuna og vore mange medlemmer og frivillige håndhæves.
Her er det lykkedes os at ansætte den 28-årige læreruddannede Nikolai Leth Klinge, der allerede er ganske kendt inden for sporten i Hjørring, siger Fortunas formand Birgit Christensen.
Nikolai Leth Klinge har i de seneste to år været ansat som lærer på Halvorsminde efterskole. Samtidig har han beklædt en halvtidsstilling hos HI Håndbold, hvor han bl.a. har haft til opgave at øge medlemstallet. Da han tog fat på opgaven var der 61 medlemmer i dag er der 188 aktive.
Han har også formået at bringe HI Håndbold frem til kommunens eliteråd.
Som aktiv sportsudøver har han selv en fortid som professionel i tysk håndbold.
Nikolai Leth Klinge ser frem til at arbejde med såvel bredde som elite i Fortuna.
Fortunas bestyrelse ser frem til at få en daglig leder med ansvar for klubbens drift, og han er bl.a. daglig leder for Fortunas seks faste medarbejdere.
På den sportslige front har Fortuna ansat 3F-ligaholdets tidligere assistenttræner Peter Enevoldsen som chef.

Kørte turneringen igennem uden pointstab

U16 holdbillede red
Fortunas U16-hold har nu taget hul på en velfortjent juleferie. Pigerne fra Hjørring er kørt efterårssæsonen 2018 igennem uden tab af så meget som et enkelt point. 14 kampe og 42 points. Så kan det da vist ikke tænkes bedre.
- Vi har spillet en rigtig fin sæson. Alle har været oppe på mærkerne. Der er skabt en masse chancer, og der er scoret livligt, så vi kan være rigtig tilfredse med resultatet, siger U16-holdets træner, Tobias Thomsen.
Tobias Thomsen, hans stab og spillerne glæder sig nu til juleferien. De kan se tilbage på et efterår, hvor det blev til førstepladsen i U16’s Liga 1.
Det er ikke udelukkende hos U16-holdet, dets trænere og ledere, der er julelys i øjnene. Hos Fortunas ledelse glæder man sig også over den fornemme placering, der udmærket kan tages som et udtryk for kvaliteten af det elitearbejde, der er sat i gang hos ungdommen. Flere af U16-spillerne er i dag tilknyttet Dana Cup Academy, så de får en intensiv træning, og de lægger selv masser af energi og tid i deres fodbold.
Flere af Fortunas ungdomshold kommer ud af efteråret som kredsvindere. Den gode, positive udvikling skal der arbejdes videre med i foråret.
Stillingen
 
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin