Sekretariatschef
Sekretariatschef med stærke udviklings- og økonomikompetencer samt kendskab til (elite)fodbold søges til Fortuna Hjørring i tæt samarbejde med
Dana Cup koncernen.
Brænder du for fodbolden, elsker du at gøre en forskel, og har du det store overblik?
Vi søger en selvdreven sekretariatschef, som kan udvikle, drive og drifte klubben i en tid, hvor pige- og kvindefodbolden er i rivende udvikling – både hos os og globalt.
Arbejdsopgaverne spænder fra at være klubbens ansigt udadtil til at sikre økonomisk overblik – alt i tæt samarbejde med ansatte og ledelse. Du skaber struktur og rammer, så andre kan lykkes, og du værdsætter samarbejdet med ansatte, frivillige, spillere, trænere, bestyrelse, sponsorer samt eksterne partnere som myndigheder og DBU.
Du brænder for at ville gøre en forskel i vores klub, hvor miljøet er meget uformelt. Med dit overblik og din struktur sikrer du fremdrift, rettidig opgaveløsning og gode rammer for fælles resultater. Du samler klubben og går forrest i arbejdet med vores projekter og ambitioner.
Fortuna Hjørring er en ren pige- og kvindefodboldklub, og vi er både en elite- og breddeklub. Hos os er det både og – her går bredde og elite hånd i hånd. Vores historie og traditioner er lange. Vi er stolte over det, vi har opnået, og stræber efter mere inden for de rammer, vi har og skaber.
Fortuna Hjørring er en del af en koncern, som bl.a. også omfatter Dana Cup, Dana Cup Academy, Dana Cup Sportscenter. Som koncern er vi drevet af ”fodbolden”, og som en grundpille er vi motiveret af at gøre en forskel for pige- og kvindefodbolden samt for alle vores frivillige.
Hos os får du frihed under ansvar, mulighed for at præge hverdagen og en afvekslende rolle, hvor ingen dage er ens.
Løn efter kvalifikationer samt attraktive personalegoder, bl.a. frokostordning.
Vil du være den nye spiller på holdet?
Send din ansøgning til kd.gnirrojhanutrof@jbk. Vi afholder løbende samtaler og ønsker en ny kollega senest 1. januar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen? Send en e-mail til Fortunas forperson, Karina B. Jensen på kd.gnirrojhanutrof@jbk – så ringer hun tilbage og hjælper dig videre.