Endnu et halvt år med serbisk styrke

Samtidig med at Nevena har vist sine kompetencer i forsvaret, har hun demonstreret sin kampvilje, når det kniber med scoringer. Så tager hun ansvar, rykker frem og lægger pres på et hvilket som helst forsvar.
Nevena Damjanovic har i efteråret gjort sig bemærket såvel i den danske liga som internationalt, og det i en grad, som har medført at der har været bud efter hende fra flere udenlandske klubber.
Men Nevena Damjanovic har, med udsigten til at vinde såvel et danske mesterskab som pokalmesterskabet til Fortuna, besluttet, at tage endnu et halvt år i Hjørring.
Det er der stor tilfredshed med i Fortuna, hvor man ikke er i tvivl om, at Nevena Damjanovic får stor betydning i jagten på de to stor pokaler.
Hvad der skal ske til efteråret, når Fortuna skal ud i internationale opgør i UEFA Womens Champions League, er endnu uvist.