Farvel til topscorer Joy Omewa
Efter små fire år i Fortuna Hjørring og ufattelig mange mål, har de forsvarende danske mestre valgt at sige ja til et transfer-tilbud fra Nottingham Forrest på angriber Joy Omewa, der har været i Fortuna siden 2022:
Beslutningen har ikke været let, men da det rette tilbud kom for både Joy og os, ville vi naturligvis ikke stå i vejen for en spændende karrieremulighed i England, siger Fortuna-formand Karina Bech
Jensen.
Formanden retter ved samme lejlighed en tak til topscoreren:
Joy har haft en kæmpe andel i, at vi i 2025 blev både danske mestre og danske pokalvindere. 22 mål i en sæson taler sit eget sprog. Joy er en energibombe både på og uden for banen med hendes smittende humør og personlighed.
Nigerianske Joy har i løbet af sin tid i Fortuna Hjørring spillet sig i startopstillingen på det nigerianske landshold. Hendes oprindelige kontrakt med de danske mestre løber frem til juni 2026.

23-årige Joy Omewa skifter med øjeblikkelig virkning til Nottingham Forrest.
Foto: Bente Poder