Spring til indhold

Fortuna forlænger med stamspillere

KarolineMaria
Karoline Smidt og Maria Christensen tager endnu to sæsoner i Fortuna
Fortuna Hjørring har skrevet ny kontrakt med to af sine stamspillere. Det er Karoline Smidt og målmanden Maria Christensen, der begge tager endnu to sæsoner på holdet i Hjørring.
Det er også to spillere, der nu ser ud til at være kommet over nogle alvorlige skader, og begge har stor betydning for holdet i 3F-ligaen.
Maria Christensen har spillet i de seneste kampe, efter at hun kom sig over en alvorlig skade med hjernerystelse. Hun er en fantastisk målmand, der har været redningsmand for Fortuna i flere tilfælde.
Karoline Smidt har været ude af spillet siden 15. oktober 2016, hvor hun pådrog sig en alvorlig knæskade i kampen mod BSF i Ballerup, men nu er hun – efter intens træning – ved at være helt oppe igen.
Karolines målfarlighed og aggressive spil har været savnet hos Fortuna, så man ser frem til, at hun er på banen igen i den kommende sæson.
Begge Fortuna-spillere har været fast inventar på det danske landshold, og Maria er stadig i truppen. Nu varer det sikkert ikke længe, inden hun kan følges med Karoline til landskampene.
Til toppen