Spring til indhold

Fortuna klar til første semifinale

Forfotp 37J4175redx
På besøg hos VSK Århus på lørdag

Lørdag kl. 15:45 tørner Fortuna ud i sit første alvorlige opgør i Sydbank Pokaltuneringen. Modstanderen er et andet af 3F-ligaens hold, nemlig VSK Århus og kampen spilles på kunstgræsbanen i Vejlby/Risskov Centret.
Fortuna nåede til semifinalen efter sejr på 5-0 over Sundby i kvartfinalen og VSK nåede hertil efter kvartfinalesejr over Næsby.
Holdene til lørdagens opgør er begge meget opsat på, at hente sejren hjem her i første semifinalekamp, da det vil give en god udgangsposition inden 2. kamp, der skal spilles den 10. marts i Hjørring.
– Vi har haft en kort uge til at genopbygge holdet til den her første semifinalekamp. Der er arbejdet på at få alle klar igen, siger Fortunas cheftræner Carrie Kveton.
De fleste er også oppe at stå, men det lykkes ikke at få landsholdsspilleren Emma Snerle klar efter den ankelskade hun pådrog sig i Sundby. Det er også tvivlsomt, om Emma Snerle bliver klar til at komme med landsholdet til Algarve på mandag.

Til gengæld er tre andre landsholdsspillere fuldstændig klar. Det er tvillingerne Karen og Sara Holmgaard, som ses på billedet, og Frederikke Thøgersen. 
– Vi skal have fuldt fokus på spillet, når vi går på banen i Århus. Alle skal bruge energi til det yderste, siger Carrie Kveton videre.
– Tempoet skal være i top, og så skal vi ellers bygge videre på det gode spil vi viste i Sundby. Vi er meget bevidst hvilken betydning det har at komme foran i denne kamp. Så står vi stærkere i Hjørring.

 

Til toppen