Spring til indhold

Fortuna lever videre i Europa

Fortjent sejr på 3-1 i Hjørring

Fortuna sled sig til fortsat deltagelse i UEFAs Womens Champions League. Efter 120 minutter på Bredbånd Nord Arena – 90 minutter i ordinær spilletid og 30 minutters forlængelse – kunne Hjørring-pigerne trække sig tilbage med en beskeden, men tilstrækkelig sejr over spanske Athletic Club Bilbao. Aftenens kamp og forlænget spilletid endte 3-1 til Fortuna, og da det i Bilbao blev til et lille nederlag på 2-1 var fremtiden reddet med en samlet 4-3 sejr.

Kur

Nu er Fortuna Hjørring i ottendedelsfinalen, hvortil der trækkes lod mandag kl. 13.30 i UEFAF hovedkontor i Nyon i Schweiz.
Første kamp i næste runde spilles 9. eller 10. november og næste kamp 16. eller 17. november.
Aftenens kamp i tal:
Fortuna sad på spillet i den ordinære spilletid. Allerede efter 30 minutter var bolden i nettet på en smukt hovedstød fra Camilla Kur Af uforståelige årsager blev det mål annulleret, og ved pausen var stillingen fortsat 0-0.
Kun tre minutter ind i 2. halvleg lykkedes det så at få scoret til 1-0.
Fra kanten af straffesparksfeltet placerede Nevena Damjanoviic et frispark uden for den spanske målmand Ainhoa Tirapus rækkevidde.
Føringen holdt i 22 minutter. Så var Erika Vazques på spil og udlignede 1-1 en stilling, som alt andet end holdbar for Fortuna. Så, da Camilla Cur i det 83. minut scorede til 2-1, var Fortuna igen inde i spillet.
Ved slutningen af ordinær spilletid var den samlede stilling 2-2, og holdene stod lige, hvad angik udebanemål. Det kunne Athletic Club Bilbao være bedst tjent med. Undervejs undlod en halvsvag dommer at dømme et straffespark til Fortuna, ligesom hun annullerede et mål, der burde være dømt inde.
Nu skulle der spilles yderligere 30 minutter. Og her trak Fortuna det længste strå, da Tamires Di Britto i kampens sidste minutter på et langskud sendte bolden i mål til 3-1.
Kampen på Bredbånd Nord Arena samlede 1225 tilskuere, og mere en 5000 har set kampen via streamingkanaler.

Nevena

Til toppen