Spring til indhold

Fortuna U13 Vest

Dette er en holdside til Fortuna U13 Vest

 

Fortuna U13 Vest

 

Velkommen til en ny sæson i Fortuna’s U13 afdeling. Det er altid dejligt at byde nye som gamle spillere, samt naturligvis deres forældre, velkommen til en ny fodboldsæson.

Fortuna har en stor og bred U13 afdeling med plads til spillere på alle niveauer.

U13 spiller 8-mands fodbold.

Afdelingen skal også i denne sæson på sommertur og vi skal deltage i Dana Cup. Alle som hjælper under Dana Cup får mulighed for at spille med i turneringen. Dana Cup foregår i uge 30.

 

Målsætning for afdelingen:

 

Teamet omkring U13 og U12 afdelingen ønsker alle at sætte de tekniske færdigheder i centrum. “Det er sjovere at have bolden, end at rende rundt uden den” vil være det overordnede motto til såvel træning som kamp. Vi ønsker at give den enkelte spiller optimale forudsætninger for personlig udvikling, og mener i den forbindelse, at fodboldspillet læres bedst, – og er klart sjovest – når man har mange boldberøringer i træningen.

Dermed er det også sagt, at den enkeltes udvikling vejer højere end selve resultatet, og vi mener vor hovedopgave er at udvikle spillere, som i høj grad nyder både at træne og spille kamp.

Endvidere mener vi, at fodbold skal være sjovt, udfordrende og lærerigt, hvilket også betyder, at vi vil gøre vores absolut yderste for, at spillerne – uanset niveau – hver gang går fra træning med såvel sportslige som sociale oplevelser i bagagen.

Det er vigtigt at pointere, at Fortuna også er et sted, hvor sociale relationer skabes, og afdelingen er derfor er et sted med plads til alle – uanset niveau og ambitioner.

Det skal være sjovt at spille fodbold i Fortuna!!

 

Til toppen