Fortuna U15 Vest
Dette er en holdside til Fortuna U15 Vest
Fortuna U15 Vest
Velkommen til en ny ½-sæson i U-15 afdelingen.
Vi har en samlet spillertrup på ca 60 piger, som på alle forskellige niveauer udstråler stor lyst til fodboldspillet og gerne vil bidrage til en socialt velfungerende afdeling.
Vi har derfor som trænere og ledere i afdelingen et stort ansvar for at medvirke til at alle spillere bevarer interessen for spillet og klublivet. Det er en målsætning vi prioriterer meget højt i U-15 afdelingen.
Målsætninger for U-15 afdelingen:
Det skal først og fremmest være sjovt og spændende at være Fortuna-spiller!!
Sammenholdet i afdelingen er en vigtig del og skal som mål være i top. Alle spillere skal uanset niveau føle sig godt tilpas og velkommen i klubben. Der skal være plads til både elitespillere og breddespillere.
Videreudviklingen af den enkelte spiller har stor prioritet. Det være sig teknisk, taktisk, fysisk og ikke mindst mentalt. En god og positiv indstilling giver ekstra engagement, og giver succesoplevelser både på og udenfor banen.
Det er vores mål at have spillere med omkring DBU-holdene U14 og U15.
Træningen skal være spændende og samtidig udviklende for den enkelte spiller. Vi har den tekniske del at spillet som klar førsteprioritet og dernæst den taktiske.
Resultatmæssigt er det helt klare mål i foråret at opnå en topplacering i Mesterrækken. Resultaterne skal dog ikke stå i vejen for eller bremse udviklingen af vores spillere.
På A-holdet er målsætningen ligeledes en topplacering i rækken. På B-holdet er der ingen målsætning for placering i rækken, men det primære mål er fra kamp til kamp at udvikle sig som hold. For begge holds vedkommende bliver det sociale prioriteret højt.
Vi har også som mål at kunne tilbyde alle spillere -uanset hold- rejsetøj til rimelig pris. Rejsetøjet bruges i forbindelse med alle kampe.
Arbejdsopgaver i U-15 afdelingen:
Det er afdelingens opgave at stille med programpiger (3-4 styk) på stadion til kampe i 3F-ligaen.
Alle spillere og forældre opfordres til at bakke op om Dana Cup og deltage aktivt i den uge som hjælper i køkkenet eller andet sted