Spring til indhold

Hele klubben sammen om kvalitet

Trænerkapacitet ansat til at tage sig af talentpleje og -udvikling i Fortuna Hjørring Talentet skal spottes og plejes!

Trænerkapacitet ansat til at tage sig af talentpleje og -udvikling i Fortuna Hjørring Talentet skal spottes og plejes! Det er fremtidsvisionen i Fortuna Hjørring, og det skal ske i et bredt, koordineret samarbejde. Det er der enighed om blandt formændene i Fortuna Hjørrings fodboldudvalg. Hovedformand Jette Andersen, ungdomsformand Birgit Christensen, eliteudvalgsformand Kim Brix og børneformand Annie Brix har givet hinanden håndslag på, at nu skal man stå sammen så klubben for alvor kan leve op til sit ry som landet bedste kvindeklub. For at dække sådanne ambitioner og gennemføre visionerne er 44-årige Anders Damgaard fra Aalborg blevet ansat med tiltrædelse den 15. juli. Han skal have ansvaret for talentudviklingen i Fortuna Hjørring. Han får til opgave at udvikle og koordinere det træner-arbejde, der i forvejen finder sted i klubben. –  Et af de væsentlige formål er at sikre en høj grad af kvalitet på træningsmiljøet i klubben, men der skal også laves et set up, med bl.a. det formål, at tiltrække de bedste ungdoms- og seniorspillere i Danmark. Det vil generelt gavne klubbens ungdomshold og skabe spillere til liga-holdet, siger formanden for Fortuna Hjørrings eliteudvalg, Kim Brix. – Vi har også et andet ambitiøst formål med ansættelsen af denne kapacitet, siger Kim Brix videre. – Han skal udvikle og lave landsholdspillere til begge ungdomslandsholdene, og naturligvis også til vores seniorlandshold. Kim Brix understreger, at Anders Damgaard, skal fungere i et nært samarbejde med liga-holdets trænerteam, Carrie Kveton og Brian Sørensen – et team deri forvejen arbejder professionelt og ambitiøst med klubbens bedste spillere. Klubben har i øvrigt lavet aftale med Carrie Kveton om, at hun – også i samarbejde ned Anders Damgaard – fortsætter sin gode, individuelle træning med de mest motiverede talenter.

Anders Damgaard er uddannet som DBU PRO-licens træner i 2011, og fungerer i dag som fuldtidsansat hos DBU i et job som assisterende pigelandstræner for U-19, U/16 Nord, samt KTU-træner. Han er tillige fuldtidsansat os DBU som U-17 pigelandstræner, assistent for U16 landsholdet og talenttræner.Siden 1999 og indtil 2007 har han været træner i flere nordjyske fodboldklubber.I den aktive fodboldkarriere op nåede han 90 divisionskampe for Aalborg Chang i henholdsvis 1.- og 2. division.Civilstatus: Gift med Marie, 2 børn. (5 og 7 år)Civil-uddannelse og ansættelse: Bachelor, cand. oecon. fra Aalborg Universitet i 1996 og lærer fra Aalborg Seminarium i 2000.

 

 

 

Til toppen