Henter talent til Fortuna
Henter talent til Fortuna
18-årige Sarah Dyrhauge kommer til at tage kampen op om pladserne på Fortuna Hjørring førstehold i den kommende sæson.
Cheftræner Brian Sørensen har hentet Sarah hos Kolding Q, og cheftræneren har i de seneste fire år haft et godt øje til den teknisk begavede og skudstærke U 19-landsholdsspiller.
– Sarah var 15 år gammel, da jeg fik interesse for hende første gang. Dengang var jeg træner i Skovbakken og besøgte Hjørring Stadion, hvor Fortuna mødte Vejle. Sarah var med på Vejles hold, og scorede i den kamp.
Jeg var ikke i tvivl om, at det var et talent, og det er blevet stadig mere åbenlyst efter at hun har fortsat karrieren i Skovbakken og senest i Kolding Q.
Nu får Sarah så chancen i Fortuna Hjørring, hvor hun stiller op fra sæsonstart.
Sarah har alt der skal til for at blive A spiller. Hun er teknisk stærk, i besiddelse af et godt overblik og sparker godt med begge ben. Og vigtigst af alt er, at hun er klar til at ofre det, der skal til for at udvikle sig yderligere.
Det bliver et godt match og Fortuna glæder sig til at se Sarah i den grønne Fortuna-trøje.