Spring til indhold

Jeg har mit drømmejob her i Fortuna Hjørring

Fysisk træner Katarina Jinickova har efter julepausen forlænget sin kontrakt med de danske mestre fra Fortuna Hjørring, så den nu løber frem til juli i år:

Jeg er rigtig glad for at være her i Hjørring. Klubben har nogle gode faciliteter, og hele setupppet gør, at man er enormt tæt på spillerne. Det kan jeg virkelig godt lide, siger Kat, som hun bliver kaldt i Fortuna.

Katarina Janickova er oprindeligt fra Slovakiet, hvor hun i 2012 blev uddannet som sportscoach og fysisk træner. Hun har selv været professionel volleyball-spiller, og har arbejdet i både Portugal, New Zeeland, Schweiz, Holland og Danmark:

I 2019 læste jeg sportsmanagement i København, og startede med at arbejde primært med håndbold. I 2020 blev jeg ansat i Frederiksbergklubben FA 2000, og siden har jeg arbejdet med fodbold.

Kat rykkede fra Frederiksbergklubben til B93, hvor hun arbejde som fysisk træner med de kvindelige akademi-spiller og siden senior-holdet, før hun i forsommeren 2025 fik en opringning:

Lene Terp, cheftræner fra Fortuna Hjørring, ringede til mig. Fortuna havde brug for en fysisk træner som en afløser for Ashley Tootle, og jeg sagde ja.
Skiftet fra storbylivet i København til provinsen i Hjørring har været stor, men Kat sætter pris på den nærhed, der findes i det nordjyske, og på sit arbejde med truppen og det øvrige trænerteam:

Jeg er i et tæt samarbejde med fysioterapeut Jeanet Chortsen. Både når det gælder de skadede spillere og om at gøre truppen kampklar.

Meget tyder på, at teamet gør deres arbejde til perfektion. I hvert fald er alle undtagen Kaitlyn Prior Parcell meldt klar til pre-season, hvor det fredag eftermiddag gælder en testkamp mod Aalborg KFUMs drengehold på udebane.

En korsbåndsskade satte en stoppe for Katarinas egen karriere som volleyball-spiller Jeg kendte intet til Hjørring, da jeg sagde ja til at komme herop. Det er et meget anderledes set-up end København.

Foto: Bente Poder

Til toppen