Joy hev sejren hjem til Fortuna
Nu er de danske mestre klar til sidste kvalificeringsrunde

58 minutter inde i kampen faldt målet, der skulle vise sig at blive kampens eneste og dermed sejrsmålet. Det var Fortunas nigerianske bomber Joy Omewa, der fra stor afstand med et drønende langskud sendte bolden i mål uden chance for Amanda Brunholt – den tidligere Nordsjælland-keeper, der nu vogter målet for Yong Boys.

Begejstringen var stor, da Joys pragtmål blev registret og endnu større 33 minutter senere, da dommeren fløjtede kampen af.
Med to sejre på Cypern – først 2-1 over de skotske mestre fra Hibernian og 1-0 over de svejtsiske mestre Yong Boys – satte Fortunatruppen sig i flyet hjem fra Cypern.
Som vindere en denne kvalificeringsgruppe kan Fortuna nu i største spænding afvente resultatet af lodtrækningen søndag kl. 12 i UEFA’S hovedkvarter i Nyon i Schweiz.

Som useedede kan Fortuna trække et af de fire seedede hold til et dobbeltopgør – hjemme og ude – den 11. og 18. september
Fortuna er for alvor på vej ind i toppen af europæisk kvindefodbold, og i den næste uges tid er der et par ting, der skal klares under knap så varme himmelstrøg.
To kampe inden for den næste uge og begge mod FC Midtjylland.
Onsdag kl. 17:30 er det pokalkamp på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter og lørdag den 6. september er det i A-ligaen på MCH Arena i Herning.