Spring til indhold

Klar til ligabrag i Hjørring

Med en sikker 3-0-sejr i Thisted er Fortuna parat til at tage imod Brøndby.REDIMG 3162 KOPI
Næppe tidligere har Fortuna spillet en kamp hvor opmærksomheden var rettet mod den kamp som lå endnu en uge længere fremme. Den oplevelse havde vendelboerne fredag aften da de som ligaens nummer to besøgte naboklubben -Thybyboerne i Thisted. Fortuna er tophold og FC Thy-Thisted kæmper heroisk for at komme væk fra den sidsteplads, holdet indtager her i ligaens slutspil.
Fredag aften lykkedes det ikke Thisted at ændre stillingen i bunden. For Thy -Thisted var overmagten for stor. En sikker Fortuna-sejr på 3-0 betød at Thisted stadig er uden points i slutspillet.
For Fortuna betyder det, at der nu er lagt til et kæmpe-liga-brag på Nord Energi Arena i Hjørring Skærtorsdag. Så kommer liagens andet tophold, Brøndby, på besøg. Kravet til Fortuna er sejr, når vendelboerene skal bevare tro og håb på mesterskab og guld!
Lige fra kampens start kørte Fortuna roligt og fornuftigt på. Der blev ikke tage chancer, så spillerne kunne komme til skade. Ingen ville løbe risiko, og her havde tanken om den forestående Brøndby-kamp også sin indflydelse.
16 minutter inde i kampen faldt den første scoring, og det var den helt igennem stabile Jeanelle Cordia, der bragte Fortuna på 0 – 1. Efter yderligere 30 minutters spil stod der så 0 – 2 på måltavlen. Denne stilling holdt sig halvlegen ud, og kampen skulle syv minutter ind i anden halvleg inden det sidste mål blev scoret.
Det var Fortunas landsholdsspillet Frederikke Thøgersen, der her ved sit besøg i barndomsklubben, sendte en hilsen i form af en scoring.REDIMG 3161 KOPI

Kampens resultat 0 – 3 var Thy Thisted udmærket tilfredse med, og hos Fortuna var der stor tilfredshed med, at komme igennem kampen uden skader. Man er derfor klar til at stille op med bedst tænkelige hold til kampen mod Brøndby på torsdag.
Brøndby forberedte sig også nydeligt til topopgøret. Holdet fra Vestegnen, startede som lyn og torden på hjemmebane mod BSF – Ballerup/Skovlunde. 1-0 efter to minutter og inden der var spillet 25 minutter var stillingen 4-0.
Men så var det også slut. Resultatmæssigt minder den kamp meget om kampen mellem Fortuna og BSF. Her kom Fortuna foran 4 – 0 i første halvleg. I modsætning til Brøndby klarede Fortuna også et par scoringer i anden halvleg, så slutresultatet i Hjørring blev 6 – 0.
Og nu står de to tophold altså toprustet til topopgøret på torsdag.
Kampen på Nord Energi Arena fløjtes i gang kl. 13:30!

REDMG 3156

Til toppen