Spring til indhold

Landsholdsmålmand til Fortuna

Forstærker til afgørende kampe

Med 28-årige Cecilie Breil Kramer i truppen har Fortuna Hjørring sikret solidt på målmandsposten til forårets afgørende kampe op til det danske mesterskab.
Fortuna Hjørrings kommercielle leder, Morten Klessen, har hentet Cecilie Breil Kramer til Hjørring fra den svenske liga-klub Vittssjö, og hun bringer et meget lovende cv med sig.
Cecilie har spillet for den svenske klub i 2015, efter at hun i 2014 var målmand hos Brøndby.
Siden sin fodboldstart i Måløv i 1994 er Cecilies karriere i øvrigt gået via klubber som Skovlunde, BK Skjold og B93/HIK/Skjold.  Siden 2012 har den 28-årige målmand været knyttet til det danske landshold, og nu skal der altså præsteres i Fortuna Hjørring.
– Jeg har kendt Cecilie meget godt, og har fulgt hende lige siden hendes ungdomsår i Skovlunde, hvor hun også var på U 19-landsholdet, siger cheftræner Brian Sørensen.
– Det er af stor betydning, at vi kan disponere over en målmand med så stor erfaring, og hun bliver i den grad med til at styrke truppen, som i forvejen tæller stærke målmænd. Dem får vi brug for, i de spændende kampe, der her i foråret gerne skal bringe os helt til tops.
Foruden Cecilie er målmændene Maria Christensen og Trine Jensen med i truppen.

Til toppen