Leder-duoen i U16 elite klar

Cheftræner Casper Krogh Madsen, til venstre, og hans assistent Ali Darvishani, er klar til sæsonen.
De to, der skal sørge for, at de unge spillere på Fortunas U16-ligahold får nogle opbyggende timer på træningsbanen og nogle positive erfaringer med fra kampene i U16 liga, er nu fundet.
Det er to nye i staben af Fortuna-trænere, der får ansvaret for U16 ligaholdet er:
Casper Krogh Madsen, der skal være cheftræner, kommer til Fortuna fra AaB, hvor han fungerede på både pige- og drengesiden, senest var han Head of Coaching i pigeafdelingen.
Ali Darvishani er ansat som assistenttræner. Han kommer fra AaB, hvor han var assistenttræner hos AaB Women. Tidligere har han været forbi Vendsyssel FF og Hobro IK.
De to er i gang med at skabe gode relationer til spillerne og med at bringe holdet i form til de forestående turneringskampe.
Fortuna befinder sig i en position, hvor der er ambitioner om at bevæge sig på øverste niveau i ungdomsrækkerne og hermed være med til at skabe fremtidens danske, kvindelige fodboldspillere.