Milla klar i målet for Fortuna Hjørring
De forsvarende danske mestre fra Fortuna måtte for nylig vinke farvel til landsholdsmålmand, Freja Thisgaard, der skiftede til italiensk Napoli. Nu er afløseren parat, nemlig finske Milla Maj Majasaari, der netop er hentet fra norske Røa:
Jeg glæder mig helt utrolig meget til at spille her i Fortuna, og synes rigtig godt om set-uppet i Hjørrring, siger den 26-årige keeper, der også er med i bruttotruppen hos det finske landshold.
Milla har inden norske Røa spillet i belgiske Anderlecht, svenske AIK og Uppsala og ikke mindst engelske Crystal Palace.
Det er første gang, at hun får kontrakt i Danmark:
Det bliver spændende, at spille her – da min agent introducerede mig til Fortuna, blev jeg straks begejstret. Her er jo en fantastisk historie, som jeg glæder mig til at blive en del af.
Milla Maj får trøjenummer et og træder direkte ind i A-ligatruppen, hvor hun sammen med rumænske Andreea Maria Paraluta skal vogte Fortuna-målet.

Milla har tegnet kontrakt med Fortuna Hjørring til 2027 ud, og går direkte ind i A-liga-truppen.
Foto: Bente Poder