Ny regnskabschef tiltræder 1. januar

Dana Cup og Fortuna Hjørring har pr. 1. januar 2019 ansat 56-årige Lars Hansen, som ny regnskabschef.
Lars Hansen efterfølger Steffen Jensen, der har fået nyt job som økonomichef i en virksomhed på hjemegnen ved Viborg.
– Steffen, som har været ansvarlig for regnskab og økonomi de seneste tre år stopper her med udgangen af december. Vi er derfor glade for, at vi nu har fundet hans afløser. Efter en kort og effektiv ansættelsesproces har vi valgt at ansætte Lars Hansen fra Hirtshals i stillingen. Lars har altid arbejdet meget med økonomi og overordnet sagsbehandling -bl.a. en hel del år i administrationen ved Nordsøen Oceanarium og Nordsøen Forskerpark”, siger direktør Jette Andersen fra Dana Cup.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med mit nye job hos Dana Cup og Fortuna Hjørring. I den stilling kan jeg kombinere min store grundlæggende interesse for sport og foreningsliv med mine faglige kompetencer og erfaringer i øvrigt, siger Lars Hansen.

– “Fra “sidelinjen” har jeg fulgt den udvikling, Dana Cup og Fortuna Hjørring har haft gennem årene. For mig bliver det spændende, at blive en del af det store hold af ansatte og frivillige. På den måde kan jeg være med til at positionere organisationen til fremtiden, slutter Lars Hansen.