Spring til indhold

Regnskabschef

 

 

Regnskabschef til Fortuna-koncernen

Download PDF

Til Fortuna-koncernen søger vi en kompetent og selvstændig regnskabschef, som evner at kigge udover selve regnskabet. Du fungerer som direktørens højre hånd og sparringpartner i forhold til tal og økonomi for hele koncernen.

Arbejdspladsen

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor der er god mulighed for kompetenceudvikling, og hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke din hverdag. Det er en arbejdsplads med fokus på udvikling og resultater, og der er rig mulighed for at bruge din solide regnskabsforståelse og dit regnskabsmæssige håndværk.

Om stillingen

Du er på den ene side praktikeren, der selv er operationel på mange opgaver, og på den anden side analytikeren, der kan gå i dybden og skabe overblik i f.eks. analyser og rapporteringer.

Som regnskabschef får du ansvaret for bogholderiet for hele Fortuna-koncernen, som indeholder selskaber, foreninger og fonde. Du bliver således ansvarlig for den daglige bogføring, betalinger, diverse afstemninger, moms mv. Derudover bliver du ansvarlig for budgetudarbejdelse, budgetopfølgning, rapportering til ledelsen samt klargøring af alt materiale til revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Der er tale om en spændende og afvekslende stilling med direkte reference til koncernens direktør.

Om dig

Vi forventer, at du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring, gerne med revisionsmæssig baggrund, finansiel controller, regnskabschef eller lignende. Du kan levere praktiske løsninger, hvor kvalitet, overholdelse af tidsfrister og sikker leverance er i centrum. Vi forventer, at du har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner, da jobbet indebærer forskellige former for formidling til målgrupper, der ikke nødvendigvis har regnskabsmæssig baggrund.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder et åbent, meget uformelt arbejdsmiljø med dedikerede medarbejdere. Der er tale en 37 timers stilling, dog med undtagelse af juli måned, hvor Dana Cup afvikles, her må der påregnes yderligere timer. Gode ansættelsesforhold med fast løn. Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingens indhold kan direktør Jette Andersen kontaktes på telefon 3094 2320 mail: kd.pucanadobfsctd@ettej
eller efter kl. 16:30 Lene Madsen på telefon 5150 2570 eller mail: kd.tenafotsobfsctd@nesdamenel

Skriftlig begrundet ansøgning med cv sendes pr. mail til:
Jette Andersen, direktør. kd.pucanadobfsctd@ettej.

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt
Ansøgningsfrist: Mandag den 21. september 2015.
Samtaler afvikles i uge 39/40.

 

Fortunakoncernen Beskæftiger sig med idræts- og afledte aktiviteter drifts- og udviklingsmæssigt.
Koncernen består af Fortuna Hjørring en aktiv kvindefodboldklub med såvel bredde som elite. Dana
Cup SportsCenter driver det tidligere Hjørring Vandrerhjem og administrerer udlejning af FiberHallen.
Fra Dana Cup Travel administreres rejse- og udlejningsaktiviteter. Dana Cup – Verdens tredje største
ungdomsfodboldturnering med ca. 20.000 deltagere – er koncernens hovedaktivitet.
Har du en stærk profil inden for regnskab og brænder du for værdiskabende
vækst og idrætsliv, så kan du blive vores nye regnskabschef.

 

Til toppen