Sofie Junge til svensk fodbold
Sofie Junge til svensk fodbold
Fortuna Hjørrings anfører og landsholdsspiller, Sofie Junge, forlader nu klubben i Hjørring for at træde ind på holdet i en af Europas bedste klubber, svenske FC Rosengaard fra Malmø.Fortuna havde fornøjelsen af at møde Rosengaard i denne sæson i Champions leauge. Her demonstrerede svenskerene, at de hører til i kvindefodboldens top, og det er en klub, der har økonomisk formåen, som kan trække nogle af Verdens bedste til Sverige. Da Fortuna Hjørring mødte svenskerne i CL-kampen stillede de bl.a. op med Verdes bedste kvindelige spiller, brasilianske Martha og tyske Anja Mittag
Med Sofie Junges klubskifte til Rosengaard mister Fortuna Hjørring endnu en klassespiller. Det er den fjerde inden for det seneste år. Janni Arndt rejste op til sæsonen 2014 til Linköping, Nadia Nadim flyttede I foråret til amerikanske Sky Blue i New York og Camilla Kur til en anden amerikansk klub, Western New York. Samtidig ned, at det giver nogen panderynken, at så mange gode spillere stempler ud, vælger klubben at glæde sig over, at der arbejdes med et setup, der skaber så attraktive spillere.
– Vi er klart Danmarks bedste, når det handler om at udvikle spillere til højeste niveau, siger cheftræner Brian Sørensen. – Det er også af stor betydning, at vi skaber spillere, der bliver rollemodeller for de unge. Alle unge piger ser op til en spiller som Sofie, der via dedikation og hårdt arbejde i en alder af 23 allerede spiller for et af de stærkeste hold i Europa.
Vi ønsker Junge alt mulig held og lykke og selvfølgelig på gensyn i Fortuna familien!