Spring til indhold

Årets sidste kamp en misser

Brøndby vandt 2-1 på Bredbånd Nord Arena

Sidste kamp i år på Bredbånd Nord Arena er en af de kampe Fortuna Hjørring helst glemmer hurtigst muligt. Ærkerivalen fra Brøndby viste bedste form på dagen, og kunne rejse hjem til København med en sejr på 2-1.
Hermed sikrede Brøndby sig også den absolutte topplacering med 40 points foran Fortunas 37. Dermed går Brøndby ind til slutspillet i foråret med 10 points, mens Fortuna må nøjes med 8. Der er således lagt op til spænding i kampen om det danske mesterskab, som Fortuna gerne ser blive i Hjørring.
Fortuna kom ellers ganske pænt fra start. Der var kun spille 6 minutter inden Sarah Dyrehauge skaffede hjemmeholdet føringen.
Presset mod Brøndby-målet fortsatte. Fortuna sad på spillet, men der blev misbrugt et par store chancer. Det var dog ikke værre, end at Fortuna gik til pausen med 1-0-føringen.
Brøndby havde sat sig for, at det forspring skulle indhentes, men der skulle et straffespark til inden stillingen var bragt på 1-1.
I forbindelse med klumpspil foran Fortuna-måle 9 minutter inde i halvlegen fik Lua Gewitz efter dommer Tinna Høj Christensens mening hånd på bolden. Simone Boye eksekverede sikkert.
Fortuna forsøgte at kæmpe sig tilbage i kampen, men uden held. I stedet var det Brøndby, der udnyttede en af sine mange chancer til scoring til 1-2. Der vat indskiftede Ida Karstoft, der stod for sejrsmålet.
Fortune forsøgte med et sidste pres, men forgæves.

Briandommer
Det var en skuffet Fortuna-træner, Brian Sørensen, der resignerede efter kampen.
– Det var noget skidt. Vi skulle have udnyttet de store chancer vi havde i første halvleg, og så var dommeren slet ikke med os i dag. Vi blev frarøvet et par alvorlige frispark, som kunne have ført til et anderledes resultat, siger Brian Sørensen.
Fortuna Hjørring går ellers ud af en sæson med la gt flest positive oplevelser. Danmarksmestre, vindere af DBU’s pokalturnering og fortsat deltagelse i UEFA Womens Champions League, hvor kvartfinalen spille den 22. og 23. marts 2017.
Kampen i tal
6. minutter 1-0 Sarah Dyrehauge
47. minut Fortuna ud målmand Maria Christensen ind Rachel Harrison.
57. minut Brøndby ud Julie Thustrup Jensen ind Rikke Læntver Sevecke
66. minut gult kort til Nora Heroum, Fortuna
67. minut 1 -1 Simone Boye (straffespark)
75. minut Fortuna ud Nora Heroum ind Louise Ringsing
67. minut Fortuna ud Sarah Dyrehauge ind Signe Bruun
79. minut Brøndby ud Nicoline Sørensen ind Ida Karstoft
81. minut gult kort Rikke Læntver Sevecke, Brøndby
86. minut 1 – 2 Ida Karstoft.’

Fortvivlet

Til toppen