Spring til indhold

Fysisk træner på halvtid

Fortuna Hjørring Ungdom Elite søger Fysisk Træner på halvtid

Vil du være en del af et af Danmarks mest ambitiøse talentudviklingsmiljøer i pige-/kvindeforbold?

Vi søger en fysisk træner til vores ungdomsafdeling.

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: 21. Marts (Vi forbeholder os retten til at lukke for ansøgninger tidligere)

Om stillingen

Som fysisk træner bliver du en central del af træner-set-up’et i Fortuna Hjørring Ungdom Elite. I samarbejde med klubbens hovedansvarlige fysiske træner skal du udvikle og optimere den fysiske forberedelse og træning, som skal gøre spillerne klar til de høje fysiske krav i moderne kvindefodbold. Du får således medansvaret for den fysiske træning og forberedelse af alle vores ungdomselitehold (U13, U14, U16 og U19).

Dine primære opgaver

  • Assistere i planlægning og gennemførelse af fysisk træning for U13, U14, U16 og U19
  • Skadesforebyggende træning
  • Samarbejde tæt med klubbens øvrige trænere og specialister om spillernes udvikling
  • Bidrage til den løbende udvikling af vores fysiske træningsprogram

Faglige kvalifikationer

Du har som minimum:

  • Bachelor i idræt eller tilsvarende uddannelse, som f.eks. fysioterapeut
  • Solid viden om fysiologi, træningseffekt på fysisk præstation og skadesforebyggelse
  • Kvalificeret baggrund i vægtløftning (f.eks. SATS fitness træningskvalifikation eller diplomtræner i styrke- og konditionstræning fra Aalborg Sportshøjskole eller tilsvarende)
  • Evne til at arbejde både selvstændigt og i et tværfagligt trænerteam
  • Lyst til at arbejde med unge mennesker

Det er en fordel, hvis du har:

  • Kandidatgrad i idræt eller idrætsvidenskab
  • Baggrund i fodbold på højt niveau
  • Erfaring med gruppetræning
  • Erfaring med træning af ungdomseliteatleter, særligt inden for kvindefodbold

Vi tilbyder:

  • En halvtidsstilling i et af Danmarks mest unikke talentudviklingsmiljøer
  • Mulighed for at præge udviklingen af fremtidens elitefodboldspillere
  • En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • Tæt samarbejde med erfarne trænere og ledere

Om Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørring er en af Danmarks mest succesfulde klubber i kvindefodbold med en stolt tradition for talentudvikling. Igennem et struktureret udviklingsprogram arbejder vi målrettet med at udvikle spillere, trænere og specialister til den absolutte elite i dansk kvindefodbold.

Er du interesseret?

Send din ansøgning, følgebrev og CV til Head of Coaching / Talentchef på kd.gnirrojhanutrofobfsctd@jsualc. Ved spørgsmål til stillingen, ring på 42 58 47 20.

Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og deler ikke personlige oplysninger med tredjepart uden tilladelse.

Til toppen