Spring til indhold

Der stod Fortuna på alt

redTamireshattrickx
5-0 til Fortuna over VSK Århus var ikke et mål for meget. Der stod simpelthen Fortuna på alt i kampen på banen i Vejlby/Risskov Centret i Århus.
En fantastisk opvarmning til onsdagens kam i UEFA Womens Champions League mod Fiorentina på Nord Energi Arena i Hjørring.
Senest Fortuna mødte VSK blev det Århus sejr på 2-1, men i lørdagens kamp var Århus-spillerne forvandlet til statister.
Fortuna indlede eminent, og der gik ikke mere end 10 minutter inden Sanni Franssi scorede til 0-1.
Så gik Fortune ned i tempo, hvilket gav dit fysisk stærke VSK-spillere en anelse spil, men bortset fra et par skudforsøg, der gik over mål var der ikke noget der foruroligede, og Hanna Seaberths i målet havde en nem dag.
I 2. halvleg – demonstrerede Fortuna et yderst velorganiseret angrebsspil, og der var tale om effektivitet i afslutningerne.
Tre minutter inde i halvlegen score Tamires di Britto Gomes til 0-2 og det var indledningen til den elegante brasilianers hattrick. 24 minutter senere gjorde hun – på elegant placeret langskud til 0-3 og yderligere tre minutter senere blev det 0-4.
Caroline Møller rundede i det 77. minut Fortuna-scoringen af, så sejren blev på 0-5.
– Vi forærer dem noget spil, da tempoet daler i første halvleg. De er fysisk stærke og den fysik fik lov til at bruge, siger assistenttræner Peter Enevoldsen.
– Men I 2. halvleg kom der igen tempo på, og vi spillede lige netop, som vi skulle.
Sejren i Århus, midtugesejren i pokalen over Aalborg Freja på 8-0, og seneste weekends sejr over B93 på 6-1 er noget der giver mod på tilværelsen. 19 scoringer og kun en enkelt, der slap ind sætter os op i første omgang til onsdagens UWCL-kamp mod Fiorentina i Hjørring og så næste weekends ligakamp i Hjørring mod vores mesterskabsrival Brøndby.
Det bliver en hård uge, men vi er parat!
I kampen i Århus blev der fortaget følgende udskiftninger:
VSK Århus 54. minut ud Camilla Andersen, ind Rikke Marie Madsen, 57- minut ud Sofie Obel ind Cecilie Struck, 75. minut ud Malou Xenia Thyrrestrup ind Kathrine Spanner.
Fortuna 56. minut ud Florentina Olar ind Caroline Møller Hansen,60. minut ud Sanni Franssi ind Lise Dissing. Kampens dommer Jacob T. Rasmussen, linjevogtere Abdinasir Khalid og Avni Asilani.
Efter lørdagens kampe i denne runde fører Brøndby ligaen med 15 points mens Fortuna på andenpladsen har 13 points. Så der er altså tale om et topbrag, når Brøndby kommer til Hjørring på lørdag og spiller mod Fortuna på Nord Energi Arena kl. 14.
Men forinden er der altså UWCL-kampen onsdag den 26. september kl. 19 mod Fiorentina. Her skal et 2-0-nederlag fra Firenze hentes!
Til toppen