Månedens spiller Michelle Madsen

 Læs om månedens spiller Michelle Madsen

 

Månedens spiller

Navn: Michelle Madsen

Alder: 24 år

Kampe for Fortuna Hjørring: 26

Tidligere klubber: Lemvig GF, Team Viborg og college fodbold i USA

Ynglings hold: Brøndby (Herre)

Ynglings spiller: Steven Gerrard

 

Michelle Madsen kommer fra Lemvig i Vestjylland. Her er hun vokset op med sin storebror Nick og sine forældre. I sommeren 2012 flyttede Michelle til Aalborg sammen med sin kæreste Peder. Michelle startede med at spille fodbold i Lemvig GF, da hun var 5 år.

Hun startede med at spille sammen med drengene. Dette gjorde hun de første par år inden der var nok piger til et hold. Om hendes tid i Lemvig fortæller Michelle: ”I Lemvig havde vi et rigtigt godt pigehold, og var blandt andet med i Junior DM rækken. Herudover har vi vundet flere jyske mesterskaber (både indendørs og udendørs) samt en del andenpladser desværre. Det var også i min tid i Lemvig, at jeg blev udtaget til U-14 og U-15 regionsholdet. Vores træner på dette tidspunkt, hjalp os rigtig meget og lavede individuelle træninger med flere af os.”

Da Michelle blev senior valgte hun at skifte klub, da hendes ambitioner var til mere end jyllandsserien, som Lemvig spillede i. Hun skiftede til Team Viborg, som spillede i 3F-ligaen. Og netop dette skift, førte en sjov historie med sig: “Det at komme fra en lille klub med et lille budget førte til lidt drilleri, da jeg skiftede til Viborg. Viborg var en lille 3f klub, men Lemvig GF var åbenbart det mindre. I Lemvig var vi vant til at skulle betale 50 kr. når vi skulle med bussen til udekampe, plus at vi selv skulle have madpakke med. En af mine første kampe for Viborg var ude mod Brøndby. På vej i bussen spurgte jeg pænt hvem jeg skulle betale til, hvilket der blev grint af, hvorefter jeg fik svaret: øh det er altså gratis at køre med bussen. Senere på turen spiste jeg min medbragte madpakke, og kort tid efterholdte vi ind på en rasteplads, hvor vores holdleder tager en stor kasse med pastasalat frem som alle selvfølgelig spiste af. Til de efterfølgende udebane kampe blev jeg sjovt nok spurgt, om jeg havde husket at betale, og hvad jeg havde med i madpakken”. Michelle gik på dette tidspunkt i 2.g på Lemvig gymnasium, så der var en times kørsel til og fra træning, så fritid var der ikke meget af. Men hun var glad for at hun kunne spille fodbold på højt plan, gå i skole og bo hjemme. I Team Viborg kende Michelle også en del spillere fra ungdomslandsholdet, hvilket også var medvirkende til at hun valgte Team Viborg.

Da Michelle var færdig med gymnasiet, tog hun et år til USA for at spille college-fodbold. Hun var dog meget uheldig og rev korsbåndet kort tid efter ankomsten til USA, så det blev,et til tider, hårdt år men også et år hvor Michelle oplevede en masse andet. Om opholdet fortæller Michelle: ”Jeg boede på værelse med to andre, en svensker og en dansker. Da svenskeren ikke forstod dansk, snakkede vi altid engelsk. Det var lidt underligt i starten, at skulle snakke engelsk til en dansker jeg havde spillet på ungdomslandsholdet med, men man vænnede sig hurtigt til det. Senere på året blev vi taget i at snakke engelsk til hinanden, hvor vi kun var os to, men ingen af os opdagede det. Vi gik i skole ca. 4-5 timer om dagen, og så havde vi træning hver eftermiddag. Vi fik mad i cafeteriet morgen, middag og aften. Om lørdagen var der brunch, hvilket vi altid så frem til. Søndag aften var der kun burger, pizza og fritter, så der skiftedes vi til at lave mad i nogle af holdkammeraternes lejligheder som havde eget køkken. Vi spillede ca. 2 kampe om ugen, og vi havde altid fri fra træningen den efterfølgende dag. På grund af de lange afstande kørte vi nogle gange 4-6 timer til en kamp, og andre gange kørte vi dagen inden og overnattede. Efter kamp skulle vi have mad, og det eneste der ofte havde åbent på dette tidspunkt var fastfood-stederne som McDonals, burger King eller wendy’s – ikke lige de europæiske spillers ynglings steder. Når vi spillede på hjemmebane, var der altid god opbakning fra skolen, så der var altid god stemning. Deres sæson spilles kun i efteråret, så i foråret havde vi kun 3 træninger om ugen i januar og februar, hvilket var indendørs og kl. 6.00. Alt for tideligt til at være aktiv. Herefter trænede vi på græs igen om eftermiddagen . Vi havde fri adgang til svømmehal, styrke og fysioterapeuter. Herudover havde vi nogle træningsture med holdet som gjorde vi fik set lidt af USA.”

Michelle kom til Fortuna i 2011. Inden hun tog til USA, spillede hun et par kampe. Hun fik comeback i januar 2014 i en træningskamp i Tyskland. Michelle valgte Fortuna Hjørring fordi: ”Jeg valgt Fortuna, fordi det er en af de største klubber i Danmark, hvor jeg vidste der var mulighed for at udvikle mig som spiller. En klub med store ambitioner, som jeg ønskede at være en del af. En klub med et godt sammenhold, både på og udenfor banen. Samtidig gør klubben det muligt for mig at studere og spille fodbold samtidigt, hvilket er ret vigtigt for mig.” Michelle fik debut mod Skovbakken i august 2011 og har siden der spillet 26 kampe. Hun har spillet mange pladser, central midt, back og kant, dog er hendes favoritplads central midt. Der kan hun ligge og bruge hendes gode teknik, arbejdsiver og spilforståelse. Om Michelle fortæller cheftræner Brian Sørensen: ”Michelle Madsen er en trofast midtbaneslider. Man lægger ikke altid så meget mærke til hende, men hun har en rigtig god teknik og placerer sig godt på banen. Hun yder altid 100 % til træning, og er en vigtig spiller for truppen. Udenfor banen, er hun meget vellidt, og hun giver god energi til sine medspillere. Hun er pligtopfyldende og klar til at hjælpe når der skal laves forskellige ting i klubben. En super pige man altid kan stole på.”

 

 

 

Michelle har både spillet på U17 og U19-landsholdene. Hun har i alt spillet 31 landskampe. Hun har været med til U17 EM og U19 VM. Om hendes oplevelse på ungdomslandsholden fortæller Michelle: ”En af mine helt store oplevelser med fodbold var, da jeg i 2008 var med U-17 landsholdet til VM på New Zealand. Det var en kæmpe oplevelse at rejse om på den anden side af jorden for at spille fodbold. Den første kamp vi spillede var mod Columbia, som endte 1-1. Det særlige ved denne kamp var, at størstedelen af de flere tusinde tilskuerne var fra de nærliggende skoler, som råbte og skreg på skift når enten vi eller Columbia havde bolden. Dette gjorde det helt umuligt at snakke sammen på banen. Selv på 15 meters afstand kunne vi ikke råbe hinanden op. Til den anden kamp skulle vi møde New Zealand, hvor der var 11.000 tilskuere, en ret fed kamp med god stemning, som vi endte med at vinde 2-1. Udover VM, var EM i Schweiz også en stor oplevelse. Vi tabte desværre 1-0 til Tyskland i den første kamp, hvorefter vi besejrede England 4-1 og blev nr. 3.” En anden stor oplevelse som fodboldspiller er også at Michelle også været nomineret som ”årets talent” i Danmark i 2010, en nominering Michelle er meget stolt over.

Når Michelle ikke spiller fodbold læser hun idræt på universitetet, hvor hun lige er startet på 5.semester. Michelles fritid bliver brugt på hendes familie og venner. Og så slapper hun af med en god film eller serie.

 

 

Til sidst fortæller Michelle en god historie om Fortuna Hjørring: ”En af amerikanerne havde kortspillet “Cards against humanity” med på en tur, og det skulle vi selvfølgelig prøve. Du får et antal kort på hånden med forskellige ord, navne eller udsagn. Et kort læses højt, og man skal vælge det sjoveste eller det der passer bedst til situationen. Da spillet fungerer på engelsk, vidste vi ikke, hvad alle ordene betød. Det resulterede i at vi nogle gange spillede nogle kort uden af kende deres betydning. Det frembragte nogle meget sjove situationer, samt nogle gode forklaringer af kortenes betydning fra amerikanernes side. Fremadrettet blev spillet altid medbragt på længere ture.