Spring til indhold

Pokalkamp mod FCK

Skærtorsdag den 17. april får Fortuna besøg på Nord Energi Arena. FCK har taget turen fra København for at tage chancen for en plads i Gjensidige Kvindepokals finale.

Ud fra position i kvindefodbolden er Fortuna favorit i denne kamp, men FCK vil uden tvivl yde bedst tænkelige modstand.

Københavnerne vejrer sensationen efter, at det i den første af de to semifinalekampe blev til 1-1i Vanløse.

Turneringsmæssig er FCK ved at kravle op ad stigen. Klubben der først er kommet ind i kvindefodbold for et par år siden, har støt arbejdet sig opad, og spiller i øjeblikket for at kvalificere sig til 1. division.

Efter to kampe i kvalifikationsspillet er FCK i top med maksimum efter sikre sejre over Varde IF og Aalborg Freja.

Så der er ikke tvivl om, at det er et hold fuld af gejst der dukker op i Hjørring torsdag.

Men, det er også et meget motiveret Fortuna-hold, der tager imod.

Fortuna topper Gjensidige Kvindeliga 7 points foran FC Nordsjælland.

I seneste kamp – søndag mod HB Køge – kom Fortuna i gang med scoringerne, som ellers havde været lettere beskedne i de forrige kampe.

Fortunas og ligaens topscorer, Joy Omewa, kom i gang med 2 scoringer mod HB Køge, Så hun er tændt til pokalkampen!

En 2-0-sejr på Nord Energi Arena styrker selvtilliden og med udsigt til en pokalfinale bliver der også præsteret af Fortuna-spillerne.

Der er al mulig grund til at komme på Nord Energi Arena torsdag kl. 15:00

FCK’s vej til semifinalen

1/32 finale 14-08-2024 Svogerslev BK – FCK                  1 – 7

1/16 dels finale 11-09-2024 FCK – Allerød FK                  5 – 1

1/8 dels finale 01-10-2024 Sundby – FCK                  0 – 1

Kvartfinale 08-03-2025 FCK – Aalborg Freja                   4 – 3

Semifinale, 1. 29-03-2025 FCK – Fortuna                   1 – 1

Semifinale, 2. 17-04-2025 Fortuna – FCK

Fortunas vej til semifinalen

1/16 finale 11-09-2024 FC Midtjylland – Fortuna                  0 – 1

1/8 finale 02-10-2024 Dalum/Næsby – Fortuna                  0 – 6

Kvartfinale 08-03-2025 HB Køge – Fortuna                   3 -6

Semifinal, 1. 29-03-2025 FCK – Fortuna                  1 – 1

Semifinal, 2. 17-04-2025 Fortuna – FCK

Til toppen