Spring til indhold

Solidt spil sikrer tre points til Fortuna

45 minutter inde i kampen lykkedes det endeligt Fortuna af score. Florentina Olar gjorde til pausestillingen 1-0.

Fortuna følger resultatmæssigt op på sæsonens fornemme start, hvor det blev til udesejr på 3-0 over Brøndby i Gjensidige Kvindeliga.

Søndag blev der hentet yderligere tre points hjem, da oprykkerne fra B93 var på besøg på Nord Energi Arena!

Resultatet blev 2-0 i denne eftermiddags kamp.

Der 208 tilskuere havde sat næsen op efter en god omgang fodbold, og forventningerne blev delvist indfriet.

Jublen var enorm, da Florentina Olar bragte Fortuna på 1-0.

Der blev spillet solidt og sikkert fra Fortunas side, uden at det blev prangende.

Men fik dog en helt klar opfattelse af, at cheftræner Lene Terp og hendes stab er ved at have spillet under kontrol.

Som kampen forløb burde Fortuna have leveret betydeligt flere scoringer, men det kneb med effektiviteten i afslutningerne.

Fra kampens start sad Fortuna på spillet. B93 demonstrerede stor respekt for modstanderen.

Mens Fortuna flere gange var ganske tæt på scoring, havde B93 ikke et eneste reelt scoringsforsøg, og det var sjældent at københavnerne nærmede sig Fortunas straffesparksfelt.

Florentina Olar bar med værdighed anførerbindet. Kampen igennem viste hun, gennem enormt slid, hvilken vej, der skulle følges.

Kampen skulle helt frem til 1. halvlegs sidste minut inden der skete noget alvorlig.

En indædt kamp fra Florentina Olar og Joy Omewa blev afsluttet med en fornem scoring fra Florentina Olar.

Fortuna kunne således gå til pause med en beskeden føring.

Holdet kom på banen til anden halvleg opsat på, at der skulle mere gang i scoringerne, men det kneb stadig med afslutningerne.

Først 33 minutter inde i halvlegen kom den næste scoring, og det var igen duoen Olar Omewa, der var på spil.

De to fremtrædende og hårdt ydende spillere havde nu byttet roller, så det var Florentina Olar, der overtog rollen med assist, og Joy Omewa, der sørgede for scoring til slutresultatet 2-0.

Kampens sidste 12 minutter bød på endnu flere chancer og missere.

Her kan I høre, hvad træner og spillere selv mente om kampen.

Fortunas Joy Omewa var en slider, og scorede til slutresultatet 2-0.

Kampen i tal:

  1. min. 1-0 Florentina Olar assist Joy Omewa
  2. min. 2-0 Joy Omewa assist Florentina Olar

Udskiftninger

Fortuna:

  1. min. ind Lily Anna Farkas
  2. min. ind Ariel Yong ud Joy Omewa
  3. min. ind Maria Ficzay ud Laura Frank.

B93

  1. min. ind Malou Lukke Unn Klitte ud Thea Menze Rohde
  2. min. ind Jazmin Schultz-Petersen ud Laura Juul Hansen
  3. min. ind Julia Hjørlunde Hansen ud Frederikke Benfeldt Sørensen
  4. min. ind Caroline Juel Nicolaisen ud Sara Elisa Grønhøj
  5. minut ind Sofia Weatherall ud Filippa Høgild

Fortunas formand Karina Bech Jensen overrækker beviset til kampens spiller Joy Omewa.

208 tilskuere

Dommer Julie Alsbro Thomsen

Linjevogtere: Fie  Bruun og Henrik Hansen

  1. dommer Allan Staal

Til toppen