Spring til indhold

Stadion klar til velkomsten

 

Det bliver et fornemt Hjørring Stadion, der den 20. juli tager imod 20.000 unge fra alverdens lande.

Dana Cup 2015 åbner i helt nye, smukke og indbydende omgivelser.

Her i de seneste dage op til Dana Cup er der stor travlhed på stadion. Der mangler en sidste finish, men det bliver nået, og når kortegen af spillere, ledere og dommere den 20. juli ved 20-tiden med svingende faner og bannere bevæger sig ind på Hjørring Stadion er der for alvor fest.

 Det bliver den hidtil største Dana Cup. 1089 hold fra 47 nationer er tilmeldt, og inden ugen er omme, er der spillet 2760 fodboldkampe.

 Dana Cups samarbejdspartner på medieområdet Gistrup Film har haft dronen med kameraet i luften, og det afslører, at der er tale om en ualmindelig fornem ramme for såvel åbningsceremonien som finalekampene 5 dage senere. Det afslører også, at der arbejdes på højtryk op til det sidste!

 

Til toppen